Telefon (+45) 71 99 50 54     E-mail [email protected]

Hvilke on-page-faktorer kigger vi på i 2019?

Det vil være synd at sige, at der er kommet en ny be-all and end-all silver bullet til SEO i 2019. Det er stadig de samme principper, der gælder. Tidens trends ændrer sig, mens evergreens forbliver det samme.

#1 Dit indhold skal være godt!

Først og fremmest skal det skrevne indhold være godt. 

Der skal være et godt hook, som giver læseren lyst til at læse. Disse findes i mange afskygninger og kan være alt fra en indbydende format, den helt rigtige overskrift eller en stilfuld udførelse.

Det må ikke være rodet. 

Dårlig struktur og ‘wall of tekst’ ødelægger læselysten for mange. Du skal også gerne kunne finde, hvad du leder efter, hvis du ikke søgte på, hvad der netop står i overskriften. 

Det er her de gode underoverskrifter kommer ind i billedet.

Teksten skal være godt skrevet. Der er ingen entydig definition på, hvad der er god tekst, når det kommer til stil, komposition, humor el. 

Men først og fremmest skal teksten passe til læserens søgeintentioner.

For at ramme bredest er det godt at have få eller ingen grammatiske fejl. 

Denne slags fejl skræmmer flere læsere væk, end man lige skulle tro. Også stavefejl er vigtige at undgå. 

Nogle læsere kan finde på omgående at forlade en side, afmelde sig nyhedsbrev el. hvis de støder på en stavefejl.

Redundans er også vigtig at undgå, da læseren enten vil kede sig, eller føle at teksten ikke skrider fremad.

Som læsere er vi ubevidst på vagt, når vi møder dårlig tekst, fordi vi kender den fra scam-sites, eller vi forventer, en bot kunne have skrevet den. For at læseren ikke skal associere teksten med snyd eller fælde, er den gode tekst er dobbelt vigtig.

#2 Nemt at læse og godt præsenteret

På ét sekund skal vi kunne se, om det er en webshop. 

Det gælder også for andre sider, at man hurtigt skal kunne se, hvad man får ud af sit ophold på siden. Er det ikke tilfældet, vil man hurtigt blive offer for pogosticking el. 

Man får simpelthen et bounce, hvis læseren ikke umiddelbart bliver præsenteret for indfrielsen af søgeintentionen.

Indholdet skal sidde i skabet – ikke kun teksten. 

Handler det eksempelvis om et billedgalleri, skal der være flotte billeder. Videoer skal have gode thumbnails, så man ved, hvad man får hvis man afspiller. 

Og så skal brugerens search intent imødekommes, og der skal altid være formål med ens undersider.

#3 Alt indhold skal være "Scannable"

Så skal en side gerne være scannable – let at overskue for alle, der lander på siden. Det handler om store overskrifter, fed tekst på de rigtige tidspunkter. 

Fonten skal være bred nok, størrelsen på bogstaverne skal være stor nok, mørk nok osv. 

Er teksten bare en smule svær at læse, mister man læseren hurtigere, end man kunne forestille sig skulle være rimeligt. 

Men din bruger skal hverken bruge sin tid eller overskud på at læse en svær font.

Et eksempel på, hvordan det er gjort rigtigt findes på Wiki-how-to, som er arketypisk scannable. Deres billedlige elementer er så stærke, at man principielt kan eller kunne få lyst til at ‘læse’ en hel artikel ved kun at se på billeder.

#4 Sikkerhed og HTTPS er vigtigt.

Når det kommer til sikkerhed, er det stadig det samme, som det var i 2018. Https er alfa-omega.

Ligeledes har vi snakket om et eksempel, hvor en af de største hjemmesider i SEO-branchen røg ud af Google, fordi Google troede at de var hacket.

#5 Mobil-optimeret webdesign og indhold.

Her taler vi om et princip, som er stadig mere relevant end nogensinde. 

Og det går kun i én retning. 

Din side skal være mobilvenlig, fordi størstedelen af søgninger bliver foretaget på mobilen. Tendensen har været stødt stigende, og der er ikke udsigt til nogen ændring i denne.

Når der kommer til mobilvenlighed er der flere faktorer, som spiller ind. 

Her gennemgår vi kort nogle af dem.

  • Det er vigtig for en mobilside, at fonten ikke er for lille. Er teksten for besværlig at læse mister brugeren tålmodigheden og går til din konkurrent.
  • Du må som udgangspunkt kun have lodret scroll på telefonen. 
  • Hvis du indsætter et overlagt vandret scroll, som er intuitiv for brugeren, er det okay. Men hvis eksempelvis et billede eller en video ikke bliver formateret korrekt til mobilen, vil det gå ud over brugervenligheden.
  • Alle knapper, som virker på desktop, skal også virke op mobilen, alle felter, alle gimmicks, alt skal virke.

Hvis du er i tvivl, om din side er mobilvenlig, kan du prøve med din mobil og eventuelt en mobil med et andet operativsystem. Og vær kritisk. 

At siden er ens på desktop og mobil er ikke nødvendigvis et succeskriterium. 

#6 Hastighed er alfa-omega

Din side skal loade hurtigt. 

Billeder må ikke være for store og scripts må ikke være for komplicerede til at kunne loade i en rimelig hastighed. Du kan sammenligne dig med dine konkurrenter. 

  • Hvis du loader langsommere end dine konkurrenter – loader du for langsomt. 
  • Hvis du nogen gange synes, du loader dit site lidt langsomt – loader du også for langsomt.

#7 Struktur

Du skal have en god linkarkitektur/-struktur på dit site. Sider skal linke videre til de rigtige undersider og ingen undersider må ikke være for mange clicks væk fra forsiden.

Det skal også være muligt at crawle hele siden fra forsiden. Alternativt vil du have en side, som ikke er tilgængelig med gennem et link på sitet.

Det er også vigtigt, omend ikke muligt for alle at lave in-house, at have en ordentligt struktureret HTML.

#8 Title tags og metabeskrivelser

Holder de, hvad de lover, og får de brugeren ind på siden? Click-baiting bliver straffet af googles alogritme, så der er ingen grund til at snyde brugeren. Dine besøgende forlader siden lige så hurtigt, som de er kommet, hvis det er tilfældet. Dissekorte besøg bliver registreret som bounces og tæller negativt for din ranking.

På den anden side vil du også gerne søge at lokke brugeren ind på din side. Du må ikke love for meget, men der er ingen grund til at undersælge varen. Dine konkurrenter har sikkert en god salgstale, så din skal være bedre.

Title tags er vigtige og bør altid udfyldes. !

Hvis du arbejder med en webshop, kan det dog være udfordrende at lave title tags til alle undersider. 

Der findes dog systemer til at masseproducere dine title tags, så det stadig fremstår appellerende for dine besøgende. Men her skal du enten tale med din udvikler eller være kompetent til at kode.

Tilsvarende title tags er metabeskrivelser best practise at udfylde. 

Google vil dog gerne finde tekst fra din side, som passer på brugerens søgeord, til at indsætte i metabeskrivelsesfeltet. 

At have søgeord i metabeskrivelsen er heller ikke en direkte rangeringsfaktor, men det påvirker dog stadig brugeren at se sit søgeord fremhævet i fed og præsenteret på en god og indbydende måde.

#9 Usability og brugervenlighed

Det skal være nemt og behageligt at benytte sig af din side. Og det er der mange måder at gøre på. 

Du kan formidle dit content i forskellige medietyper: 

  • Tekst
  • billeder
  • video
  • lydfiler osv. 

Folk konsumerer information forskelligt, så det er en god idé at have forskellige muligheder for at brugeren. 

Har man flere løsning kan man ramme bredere med sit indhold.

Sitet skal også være brugervenligt. Eksempelvis skal menuen gerne altid være tilgængelig, ‘retur til forsiden’ skal være intuitiv og sitet skal generelt være nemt at finde rundt på.

#10 Teknisk indekseringsblokade 

Din indeksering er det vigtigste aspekt af dit site ift. SEO. 

Derfor er der én ting, som endelig ikke må ske: Noindex på en side som du prøver at ranke på. 

Dette sker som regel kun ved uheld, men har din udvikler haft dit site til at stå til no-index, inden site launch (hvilket er best practise) kan det ske, at no-index tagget er blevet glemt under overdragelsen af siden.

Du kan ofte finde no-index tagget i din backend, men den kan også fremstå af din robots.txt-fil. 

Åbner du robots.txt og søger “no-index”, skal du gerne søge forgæves, da denne frase ikke indgår såfremt din side indekseres.

Hør alle afsnit af Organic Growth

Du finder vores podcast afsnit her

 
Organisk Vækst Community
Facebook Gruppe
Ansøg medlemskab
https://nutimo.dk/podcasts
 
profil billede

Simon Elkjær

Stifter af Nutimo Consult
Telefon: (+45) 71 99 50 54
Mail: [email protected]