Content marketing
- fasthold og engagér din målgruppe med godt indhold
Content marketing er en overordnet betegnelse for marketingaktiviteter og -formater, som involverer produktion samt deling af indhold, der skal tiltrække samt engagere klart definerede målgrupper.
Content marketing opfattes sjældent som marketing af modtagerne. Til gengæld opfattes det altid som værende ekstremt værdifuldt.
Content marketing står i opposition til stort set alt traditionel annoncering, hvor salgsbudskaberne er kendetegnede ved at være larmende og aggressive.
Man forsøger ikke eksplicit at sælge noget, når man laver content marketing - man forsøger i stedet at producere værdifuldt indhold, som værdsættes af modtagerne. Gerne så meget, at de deler indholdet med deres netværk.
Content marketing-indhold løser ofte modtagerens problem
Typisk løser content marketing-indhold et problem for modtageren. Det kan dog også være, at indholdet bare underholder modtageren. I hvert fald har godt content marketing-indhold en vis tiltrækningskraft på modtageren, som føler sig priviligeret i mødet med den type indhold.
Vi er eksperter i content marketing og behersker flere af de mange undergenrer til denne disciplin til fingerspidserne.
Hvis du har brug for vores hjælp til at sætte skub i content marketing-aktiviteter på vegne af din virksomhed, så tøv ikke med at kontakte os på 71 99 50 54.
Eksempler på content marketing-genrer
Der findes mange genrer inden for content marketing. Herunder nævnes en række af de allermest populære:
- Blogindlæg
- Podcast
- Video-tutorials
- Nyhedsbreve
- Webinarer
Det er ikke alle af ovenstående genrer, vi praktiserer hos Nutimo, men både podcasts, blogindlæg og nyhedsbreve kan vi hjælpe dig med, både hvad angår udarbejdelse og strategi.
En af de content marketing-genrer, vi dyrker særligt meget her hos Nutimo, er podcast-genren, og i episoden herunder kan du høre en af vores episoder, hvor vi taler om content marketing, og hvad godt indhold i fremtiden er.
Ønsker du at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med content marketing, så giv os et kald på 71 99 50 54.
Lad content marketing-initiativer være en del af din SEO-strategi
Hos Nutimo praktiserer vi content marketing for et utal af vores kunder. Det gør vi, fordi vi virkelig tror på disciplinen, og fordi godt content marketing-indhold kan hjælpe ens virksomhed med at overvinde nogle af de udfordringer, som man møder i arbejdet med de traditionelle annonceringskanaler lige nu.
Adskillige undersøgelser viser, at der er en folkelig mæthed over for traditionel annoncering. Tilsyneladende er vi heller ikke lige så modtagelige over for salgsbudskaber, som vi var engang.
Dette skyldes nok, at mængden af annoncebudskaber, som vi udsættes for, har været tiltagende inden for de seneste år. Der er opstået adskillige nye medier, og næsten ethvert medie er blevet kommercialiseret før eller siden og fyldt med annonceindhold. Se bare på Facebook og YouTube, der efterhånden er plastret til med alverdens reklamer.
Mætheden over for reklameindhold kommer til udtryk på flere måder, blandt andet at antallet af adblocker-brugere i de seneste år er eksploderet voldsomt.
Særlig de unge er begejstrede for adblockere, og dette segment bliver derfor sværere og sværere at ramme med betalt annoncering på de digitale kanaler.
Er man dygtig til content marketing, skal man ikke bekymre sig særligt meget om ovenstående udvikling. Veludførte content marketing-løsninger er nemlig ikke anmassende, forstyrrende eller irriterende. Det er ikke indhold, som ens målgruppe flygter fra. Tværtimod.
Faktisk opsøges godt content marketing-indhold, og man ser mange eksempler på, at indhold af denne type deles flittigt. Netop derfor anses mange content marketing-initiativer som ekstremt stærke i forhold til at skabe brand awareness.
Vi har et todelt fokus på content marketing
Vores fokus på content marketing for vores kunder er todelt. Først og fremmest hjælper vi kunderne med udarbejdelse af content marketing-indhold til deres egne hjemmesider - særligt blogindlæg, nyhedsbreve samt kategori- og produkttekster er vi skarpe til.
Foruden ovenstående er content marketing også en del af vores linkbuilding-strategi for en del af vores kunder.
LÆS OGSÅ: Se her, hvordan vi griber linkbuilding an.
‘Earned’ links er værdifulde og i høj kurs, og en måde, hvorpå man kan få den type links, er via outreach med godt indhold.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om, hvordan vi arbejder med content marketing og forener dette arbejde med SEO, så tøv ikke med at kontakte os på 71 99 50 54.
Få de seneste nyheder fra SEO & Google