Telefon (+45) 50 50 97 64     E-mail [email protected]

3 Grunde til at vælge os som Content Marketing Bureau

Når du skal vælge et Content Marketing Bureau, må du vurdere alle leverandørerne og finde ud af, hvad der præcis matcher til dit behov. Dit Content Marketing Bureau skal kunne forskellige ting, alt efter om du gerne vil lave YouTube, podcasting, bøger, blogindlæg eller noget helt andet.

Nogle bureauer kan hjælpe dig med hele paletten, mens andre er specialister i ét område.

Hos Nutimo er vi specialister i at få indhold til at rangere på nettet. Det betyder, at vi har lang erfaring med at udvælge emner, som der bliver søgt efter, men også at skrive det på en måde, så det fanger og fastholder dine potentielle kunder.

Hvad laver et Content Marketing Bureau? Et Content Marketing Bureau udarbejder, eller rådgiver om det indhold, der skal produceres for at tiltrække eller fastholde nye eller eksisterende kunder. Et Content Marketing Bureau skal være i stand til at rådgive dig om, hvad dit indhold skal handle om, og hvilken målgruppe, du går efter.

Hvis din virksomhed er båret af et personlig brand, er det svært for et Content Marketing Bureau at lave YouTube-videoer eller podcasts for dit brand.

Det er kun dig, der kan lyde som dig og/eller være dig på YouTube. Det er dog ikke alle virksomheder, der er båret af personlige brands og for nogle, især større virksomheder, kan det være godt med en YouTube-kanal, blog eller en podcast, der hjælper potentielle kunder til en løsning på en problemstilling, de har.

Læs også: Hvad er Content Marketing?

Hvorfor arbejde med Content Marketing?

Vi træder netop ud af en gylden æra på digital marketing, hvor udbuddet af marketingkanaler online har været større end efterspørgslen, men nu er markedet ved at være mættet

På trods af at sociale medier som facebook forsøger at presse flere og flere reklamer ned i halsen på os, bliver reklamerne stadigvæk dyrere og dyrere, og de virker mindre og mindre.

Reklamerne, virker de overhovedet mere?

Iflg. Mindshares reklameanalyse i 2018 er effektiviteten af de traditionelle, grafikbårede reklamer nede på 5 %. Det måles ved at finde ud af, om der er nogen, som kan huske reklamerne, hvilket firma det var, og/eller hvilken værdi de kunne få ud af "tilbudet".

På samme tid bliver 38 % decideret trætte af eller irriterede over reklamerne.

Irritationen skyldes reklamer i midten af indholdet på f.eks TV3, som blandt andet er med til at få alle til at løbe skrigende væk fra flow-tv og over på streaming.

På samme tid har YouTube, TV2.dk og Facebook deres pre-roll reklamer, som kommer inden og/eller midt i det indhold, man har valgt at se.

YouTube er så bevidste om problemet, at de har lanceret en muligheden for at betale sig fra disse reklamer. De er helt upfront omkring, at de er nødt til at have en form for revenue ud af de besøgende, hvilket de fleste kan forstå.

Her kommer Content Marketing ind i spillet

Content Marketing er bestemt ikke noget nyt, men i og med det traditionelt set er lidt dyrere og tager længere tid at komme til målet, end det gør at købe et "klik" på Facebook eller AdWords, har det ikke været noget, som danske digitale virksomheder har gjort sig så meget i.

Med Content Marketing har du mulighed for at være dét indhold, som modtageren sidder og venter på, når reklamen er slut. Du har mulighed for at skabe værdi for modtageren, som gør, at de aktivt tilvælger dig.

Der er forskellige måder at lave Content Marketing på. Den dyreste og mest effektive måde er at gå omnipresent på tværs af alle kanaler: blogindlæg, podcasting, YouTube, Facebook-Live, Instagram, bøger etc.

Sådan arbejder vi med Content Marketing

Hos Nutimo tager vi afsæt i markedsføring, der ikke koster annoncekroner, og dét, vi laver, skal være evergreen.

Det betyder også at, for at få succes med vores indholdsbaserede markedsføringstrategi, skal indholdet altså kunne findes af søgemaskinerne, især Google, da det er den søgemaskine, der bliver brugt mest.

Det vil sige, at når vi rådgiver om YouTube, eller laver en podcast sammen med en kunde, så er det for at forbedre og optimere indhold, som også er produceret på tekst, altså typisk blogindlæg, for at forbedre rangeringen i Google.

Content Marketing er mange ting, og som bureau kan man vælge at specialisere sig i alt inden for Content Marketing eller i søgemaskine og evergreen-indhold som os.

Det betyder altså, hvis du leder efter nogen, der kan lave Content Marketing til eksempelvis Instagram, Pinterest eller Facebook, så er vi ikke det rigtige match. Vi mener ikke, at det kan skabe den samme vedvarende værdi at lave godt indhold på disse kanaler, og derfor har vi valgt dem fra.

Hos os er Content Marketing en rejse, hvor vi etablerer dig eller din virksomheds brand som eksperter inden for én specifik niche eller overfor én specifik målgruppe.

  • Vi kan især tilbyde at hjælpe med indhold til blogindlæg, der er helt teknisk optimeret til Google, men også på samme tid optimeret til, at læserne får stor værdi ud af det.
  • Vi kan hjælpe dig med at vælge de rette emner, så der ikke bliver skrevet indhold, som ingen søger efter. På den måde spilder du/I som virksomhed ikke tid og penge.
  • Vi kan lave ghostwriting til bøger. Bøger er en god, gammeldags Content Marketing-taktik, som kan noget, intet digitalt medie kan.

Content Marketing kendetegner sig ved ikke at være salgsgas og kommunikation, som kun virksomheden får værdi ud af.

Faktisk skal man gerne helt over i den anden grøft og forære så meget af sig selv, sin viden og værdier, at modtageren står tilbage med spørgsmålet: "Hvorfor er det lige, de gør det her? Hvorfor forærer de så meget væk?"

For at Content Marketing skal virke, skal du være klar til at lægge traditionelle Return On Investment-mål på hylden i noget tid. Det er ekstremt svært at måle på, og det kræver op til flere år at bygge et følge op.

Vi har valgt den korteste vej til målet med ROI.

Return On Investment kan måles på mange ting, alt efter hvad dine mål er som virksomhed. Én ting, som nok er den vigtigste, er økonomien, men hvis du, som mange virksomheder, ikke har direkte salg på din hjemmeside, er du nødt til at kigge på f.eks. trafik og/eller nye henvendelser.

Vi kan hjælpe med at rådgive om dette, og med et SEO-afsæt i din Content Marketing kommer du hurtigere frem til ROI.

Hvis du er så heldig at drive webshop eller anden form for direkte salg online, vil du være i stand til at måle noget af værdien af din Content Marketing.

Vi ser eksempelvis, at hvis du skriver 10, 20 eller 30 ekspertblogindlæg om at pleje din hund, dens pels eller vælge det rette hundefoder, så forstår Google bedre, hvad dit domæne handler om. Det bliver derfor nemmere at rangere på ord som "billig hundefoder" eller "kvalitetshundefoder".

3 Grunde til at vælge os som Content Marketing Bureau

For at gøre det kort og præcist har jeg her listet 3 gode grunde til at vælge at samarbejde med os om dine Content Marketing-tiltag i forretningen. Som bureau har vi nogle fokuspunkter og specialiseringer, der kan hjælpe jer til destinationen med jeres målsætninger.

Nr. 1: Vi har gode cases med SEO & Content Marketing allerede

Desværre kan vi ikke lægge alle vores cases online, da vi, ligesom alle andre bureauer, kun har så meget ret til at fortælle om dem, men du kan besøge vores cases her.

Vi kan dog komme ind på nogle anonymiserende tal fra vores kunder og egne konti.

Ved hjælp af vores tilgang til Content Marketing har vi som bureau skabt næsten 2.000 % vækst i organisk trafik.

Bedre placeringer i Google, giver øget trafik

Nr. 2: Vi kan rådgive om storytelling og skrivestil

Jeg, Simon, der skriver dette blogindlæg, er ikke selv sproglig ekspert. Jeg er den tekniske og strategiske drivkraft, men vi har flere ansatte med enten lange videregående uddannelser i sprog- og kommunikation og/eller ansatte med årevis af erfaringer i det skrevne sprog.

Når vi laver indhold, sammen med eller for din virksomhed, så går vi ikke efter flest antal ord eller flest "søgeord" i indholdet. De taktiske hacks er fuldstændig outdated i Google. Omend det stadigvæk kan virke at "snyde" Google engang imellem, så er det en uholdbar og kortsigtet strategi.

Det, du ønsker, er værdiskabende og problemløsende indhold. Du ønsker at skabe værdi eller en tættere tilknytning til dine fremtidige eller nuværende kunder.

Nr. 3: Vi kan lave produktion & implementering

Som bureau rådgiver vi ikke kun om Content Marketing og SEO. Vores kernekompetencer er faktisk at implementere det, vi selv rådgiver om.

Hvis du blot ønsker rådgivning, kan vi tage en dialog om dette, men de samarbejder, hvor vi har mest succes med kunden, står vi for både strategisk sparring, produktionplanlægning af indholdet samt implementering.

Det betyder, at vi kan spare en masse tid, da der ikke skal kommunikeres frem og tilbage om præcis, hvordan indholdet skal skabes, samt om tekniske SEO-mæssige aspekter til, hvordan indholdet skal optimeres for at blive fundet af Google.

Hvis du ønsker at få fuldt udbytte af dit samarbejde med os om SEO og Content Marketing, anbefaler vi at stå for både SEO-delen men også udarbejdelsen af det indhold, der skal rangere.

Det nytter ikke noget at komme op i toppen af Google, hvis det indhold, der lander på nr. 1, er dårligere end nr. 2,3 og 4. I så fald ville du få svært ved at komme til tops, og hvis du kommer derop, så forbliver du ikke på toppen længe.

I og med det er en langsigtet investering at lave SEO og Content Marketing, er det vigtigt, at det også virker langsigtet, og dét kan vi hjælpe med.

Vi indgår et dybt samarbejde med dig

Vores kunder er heldigvis ret ambitiøse om deres SEO- eller Content Marketing-strategier. Det betyder, at de samarbejder, vi indgår, er ret dybdegående. Vi har i skrivende stund et gennemsnit på cirka 2,25 kunder pr. medarbejder.

I forhold til en konkurrent i feltet, der blærede sig med at have 800 kunder fordelt på 15 ansatte, har vi altså over 20 gange så meget fokus på hver virksomhed.

Ønsker du en samarbejdspartner, der engagerer sig i dig eller din virksomhed, så er vi det rette match. Lad os få succes sammen.

Skrevet af
profil billede

Simon Elkjær

Stifter af Nutimo Consult

Få de seneste nyheder fra SEO & Google

Telefon: (+45) 50 50 97 64
Mail: [email protected]