Telefon (+45) 50 50 97 64     E-mail [email protected]

Hjælp til podcast. Få rådgivning eller lad os klare det hele

Vi udgiver selv et podcast flere gange om ugen, og vi har rimelig god succes med, at forblive top-of-mind med vores podcast, samt distribuering, optagelse og redigering heraf.

Ønsker du hjælp til at få succes med podcasting i din virksomhed, enten til at få det opsat selv hos jeres virksomhed, eller vil du gerne bruge så lidt tid som overhovedet muligt på at få succes?

Så kan du få store fordele ud af at samarbejde med os. Du finder nok bedre lydspecialister og studielokaler rundt omkring i landet, men vores lyd er helt og aldeles i god nok kvalitet, derfra handler det i bund og grund om, at blive fundet.

Vi er eksperter i at blive fundet på nettet, i søgemaskiner, og i at finde ud af hvilke spørgsmål, som folk sidder med derude. Den hjælp kan du drage nytte af, og dermed have en kortere vej til succes, med dit professionelle podcast-setup.

Podcast-studie i Esbjerg

Det smarte ved at lave podcast er, at du kan optage i god tid i forvejen, så hvis du ikke lige har en virksomhed, der ligger i centrum af Esbjerg, så kan du nøjes med at komme ind én eller to gange om måneden og få hjælp til optagelse.

Vores studie er indrettet til os selv, da vi selv skaber en podcast for vores virksomhed. Der er lyddæmpende skum på væggene, gode stole og ikke mindst gode mikrofoner og optageudstyr.

Få rådgivning og hjælp til podcast

Vi laver normalt ikke ydelser, hvor du lige kan få hjælp til opsætning af en podcast eller en enkeltstående SEO-analyse. Nutimo er struktureret efter faste samarbejder, som dog kan variere i timer fra måned til måned, men ikke engangsydelser.

Derfor laver vi ikke enkeltstående podcast-rådgivning, men hvis du alligevel er kunde hos os, eller skal have søgemaskineoptimering, så kan vi hjælpe dig i gang med at få succes med dit podcast ligeså.

Du kan også få faste sparringsmøder via evt. Skype, én, to eller 10 gange om måneden, alt efter behov. Så kan du snakke med en af os, som sidder med podcast og høre om, hvad der er op og ned.

Mød op og lad os stå for det hele

Hvis vi skal hjælpe dig med podcasting, er vores mantra det samme, som når vi laver søgemaskineoptimering, enten så gør vi det ordentligt, ellers gør vi det slet ikke.

Der er ingen idé i at optimere til, at komme fra side 10 til side 2, når det er på side 1, folk søger.

Ligeledes er der ingen idé i at lave et semi-dårligt podcast, da der alligevel nok ikke er nogen, der gider at lytte til det, og så er det bare spild af tid.

Jeg har prøvet at samle en ABC over de ydelser vi kan hjælpe med, og hvad der skal til for at få succes, i en samlet pakke.

A: Distribution af podcast

Desværre er det ikke sådan, at du bare lægger din podcast online, og så kan alle lytte til det.

Der findes et hav af forskellige afspilningsmuligheder og folk, som lytter til podcasts i bilen, på løbeturen eller på arbejdet. Det er ikke nok at komme på podcast-appen på iPhone. Du skal også sørge for at komme på Spotify, Stitcher og mindst 17 andre steder.

Vi kan stå for den del, og vi kan sågar også sørge for, at din podcast bliver uploadet på en YouTube-kanal, for på den måde at nå ud til endnu flere end blot dem, der hører podcasts. Det kræver en smule arbejde, for hvert eneste afsnit at sørge for, at din podcast når langt nok ud.

Vi kan rådgive om, hvordan du kan opsætte automatiske e-mail forløb, der udsender, når der kommer nye podcast, til eventuelle nyhedsbrevsmodtagere, men vi arbejder ikke med e-mail marketing, og sætter derfor ikke den del op for dig.

Men sidst af alt kan vi sørge for, at få din podcast bliver embedded på din hjemmeside.

B: Branding og markedsføring af podcast

Bare fordi du laver et podcast, får du ikke nødvendigvis lyttere automatisk. Vi kan rådgive dig i, hvordan du kan aktivere dine evt. nuværende kunder til at få gang i podcasten, og vi kan hjælpe dig med, at få nye ind som lyttere.

Vi laver ikke betalt annoncering, men vi kan finde samarbejdspartnere, der kan hjælpe med dette, hvis det er et krav, men eftersom en podcast ikke er en direct-sale kanal, og at det er gratis viden, man giver ud af, er det oftest mere favorabelt at få trafikken ind via Google uden at betale for den.

Vi er specialister i søgemaskineoptimering og indhold, som folk aktivt vælger til. Vi kan hjælpe dig med, at vælge emner som folk søger efter, og hjælpe dig med at gøre det, der skal til for, at folk kan finde din podcast via Google.

C: Optagelse og redigering af podcast

Vi har som nævnt ovenstående, det helt rette udstyr til at optage din podcast. Selv om det er ikke er store summer det kræver, at investere i et podcast setup, så kan noget så simpelt som et dedikeret lokale til at lydisolere være den allerstørste udgift.

Hvis du, modsat os, har kontor i København-området, så er kvadrat-meter nok ikke det du har allermest af til overs, hvilket betyder, at lave et isoleret podcast-studie kan stå dig i langt over 5.000 kr. om måneden, foruden det udstyr det kræver.

Dertil kommer, at du skal bruge tid på at gøre alt selv, hvor du i stedet kan lade os stå for det hele, og komme og benytte vores faciliteter. Det koster lige lidt mere, men du får det hele med, som du selv skal stå for ellers.

Vi sørger for at podcasten bliver optaget, redigeret og lagt ud på nettet.

Hvis du f.eks, ligesom os, har intro-musik og outro-musik, og måske nogle sektioner i indholdet du gerne vil klippe ud, kan det hurtigt tage dig lige så langt tid som selve optagelsen, bare at redigere og gemme klippet.

D: Undgå podfading og få success!

Mange podcasts dør ud, før de når at blive populære, og på samme tid er der ikke mange, der vil give sig i kast med en podcast, der måske kun har udgivet 1,2 eller 7 podcast afsnit, fordi de ikke vil bruge tid på at investere sig i noget, som der måske aldrig kommer mere af.

Podcast er ikke 100% evergreen i og med, at det har en meget lang leveperiode, men det kræver, at man bliver ved med at opdatere og udgive nye podcasts nogenlunde fast. Det kan være flere gange om ugen, ugentlig, månedligt eller hvert kvartal.

Bare så længe dine lyttere er nogenlunde klar over den rutine, du udkommer i. Jo større navn du har i forvejen, des mere kan du slippe af sted med. Men hvis du skal bruge din podcast til at markedsføre dig selv, inden for det område du er ekspert i, er det vigtigt, at du udgiver jævnligt og opbygger et forhold til lytterne.

Lige såvel som vi kan opbygge et godt forhold til en serie, og når sæsonen er slut, higer vi efter mere. Men hvis serien er for længe om at udkomme med en ny sæson, kan vi slet ikke huske hvor vi kom fra sidst, og magien er lidt gået tabt.

Smed imens jernet er varmt.

Ved at lade os stå for alt det tekniske, alt det tidskrævende og alt markedsføringen af dit podcast, kan du blot nøjes med at møde op 1-2 gange om måneden, oftere eller knap så ofte alt efter, hvor ofte du vil udgive.

På den måde kræver det meget lidt af dig, udover din tid, at få succes med podcast, og du vil ikke køre træt i det kedelige redigerings og distribueringsarbejde. Det sørger vi for.

E: Lad os få Google til at finde dit podcast

Google kan ikke finde dit podcast uanset, hvor meget og hvor god viden du udgiver. Det passer ikke helt og aldeles, da nogle af disse podcast-apps ligger ret godt i Google.

Men det passer i sin forstand, fordi de kan som udgangspunkt ikke læse meget mere end overskriften. Vi kan tilbyde at lægge dit podcast online på din hjemmeside, eller en dedikeret podcast-hjemmeside, og få afsnittet skrevet ud som tekstindlæg.

På den måde kan Google læse og se, hvad indlægget handler om og giver dig større muligheder for at blive indekseret. Det giver dig med tiden ret store chancer for, at dine indlæg figurerer i Google og giver meget mere evergreen trafik til dit indhold.

Uden google og søgemaskinerne til at få nye ind til din podcast, er det op til dine egne kanaler, nyhedsbrev eller betalte annoncering at få dit podcast ud til flest mulige lyttere.

Det betyder, at du måned for måned skal betale, måske 1000-vis af kroner, for at få folk til at lytte til det materiale, som du laver gratis.

Der er det i vores optik bedre, at få Google selv til at hjælpe lidt. Google elsker godt indhold, og hvis folk bliver på din side og lytter til hvad du har at sige, er der stor sandsynlighed for, at du kan rangere over andre, som blot skriver om samme emner.

F: Vi kan finde emner, og hjælper med historien

Flere medarbejdere hos Nutimo er eksperter i kommunikation, både via lange videregående uddannelser, men også via årevis af erfaringer med eksempelvis at få besøg online.

Uanset hvor klog du selv er om dit ekspertområde, er det vigtigt at finde ud af præcist, hvad det er din målgruppe gerne vil vide. Derfor kan der være stor fordel i at drage nytte af vores ekspertise med søgemaskineoptimering og bruge den hjælp i podcast.

Vi har også flere storytellers ansat, som kan hjælpe med at opbygge en historie omkring det budskab, du gerne vil ud med. Dette kræver dog en del ekstra, og vi anbefaler egentlig, at man snakker ud fra stik-ord og gør det hele mere flydende og naturligt.

G: Få en medvært, mere liv i studiet og naturlig dialog

Vi kan tilbyde, at du får en anonym medvært med i dit podcast, som sætter spotlight på dig.

Det kan være én af vores medarbejdere, der introducerer dig og det emnet, der skal snakkes om, hvorefter vedkommende giver bolden videre til dig. Det er 100 gange nemmere at optage som en dialog, end det er at køre en lang monolog.

Hver gang du går i stå, kan vi via den forudbestemte agenda stille dig nogle spørgsmål eller opsummere, hvad du lige har sagt for at give dig plads til, at tænke og komme videre.

Det virker rigtig godt, du kan selv høre forskel fra vores egen podcast, hvor jeg startede selv, før jeg fik medarbejdere, til at jeg hev min kollega Jesper med ind i studiet.

Nu er vi ved et punkt, hvor vi faktisk bare sidder og snakker frem og tilbage, hvilket både giver bedre dynamik i afsnittene, mere liv, men også gør det meget nemmere at få tænke-pauser, og det gør faktisk, at du lyder væsentligt klogere.

H: Det rigtige format vinder

I nogle brancher, især business to business, kan du få rigtig høj succes med quick-tips på 1,2, eller 3 minutter dagligt, der bare sprøjter ud.

Hvorimod nogle andre emner kræver, at man borer ned og går i dybden i en halv eller hel time. Vi kan hjælpe dig med, og komme med inputs til, hvordan vi finder det rigtige format til din målgruppe.

I: Få feedback fra dine lyttere og justér

Det er vigtigt at få løbende feedback, fra de lyttere man får. I starten vil der være meget få, der lytter til din podcast, og det er lige præcist her, det er vigtigt at række ud og spørge:

  • Hvorfor lytter de med?
  • Hvordan fandt de podcasten?
  • Hvad kan gøres bedre?
  • Hvad skal vi stoppe med?
  • Hvad skal vi gøre mere af?
  • Hvad savner du, som vi slet ikke gør?

Det er disse få spørgsmål og tweaks, der gør, at vi for hvert afsnit bliver bedre og bedre, og til sidst lærer målgruppen perfekt at kende, og rammer hovedet på sømmet.

Med denne viden kan du også producere meget andet indhold, end blot podcast. Vi kan bruge den samme viden om målgruppen til at lave tekster til hjemmesiden, videoer til YouTube eller til reklamebudskaber, hos dit annoncefirma.

Hvad får et firma ud af podcasting?

Podcasting kan nå din målgruppe et sted, hvor intet andet digitalt medie kan. Du kan nemlig nå dem uden en skærm, og du kan være en del af deres hverdag, imens de laver noget helt andet.

  1. Du kan være med dem på gå-turen, i fitness eller når de pendler til og fra arbejde.
  2. Du kan blive en del af deres rutiner og skabe et bånd, stærkere end mange andre kanaler kan.

Ultimativt betyder det, at du kan positionere dig selv, eller brande din virksomhed inden for dit niche-område, og derfor træde ét skridt ud af kampen om, hvem der kan tjene mest og sælge det hele billigst.

Skrevet af
profil billede

Simon Elkjær

Stifter af Nutimo Consult

Få de seneste nyheder fra SEO & Google

Telefon: (+45) 50 50 97 64
Mail: [email protected]